Digtene kan også hjælpe til at forstå, at alder ikke bare er antallet af fødselsdage, og at det ikke altid er dårligt at blive ældre. De kan også få dig eller fødselaren til at fundere over livet og få sat tingene lidt i perspektiv.

Reise er der eksempler på digte og prosa skrevet af Ingeborg. Johs. Brøndum-Nielsen er overbevist om, at hun direkte eller indirekte var involveret i Gylden a b c d e Andersen, Dorthe Sondrup (2006). "Litteratur – Lyrikantologi". Kulturkanon. Kulturministeriet. Arkiveret fra originalen 7. august 2019 . Hentet 7. august 2019. I nogle tilfælde er det én ganske bestemt tekst, der kan kaldes kanonisk, i andre tilfælde er det snarere store lyriske forfatterskaber, der kan betegnes sådan. Af Emil Aarestrup, Sophus Claussen, Frank Jæger, Thorkild Bjørnvig og Per Højholt har vi alligevel måttet nøjes med at vælge ét væsentligt digt. Det udledes af Kanonudvalget for Litteraturs begrundelse, at eftersom visse forfatterskaber er så kanoniske, må den udvalgte tekst formodes at stamme fra et hovedværk, der derfor – i lighed med teksten – kan betegnes som "væsentligt". Dine forældre / er blevet forældre / til andre / og dine søskende, naboer. / Naboerne / er blevet naboer til andre / og de andre bor / i andre byer. / I andre byer vender de hjem / nøjagtig som du. / Og de finder dig / lige så lidt / som du finder dem." Sætningsbygningen er også væsentligt at arbejde med. Er sætningerne fuldstændige med subjekt og verballed eller er de ufuldstændige og abrupte? Er nexus placeret forrest eller det placeret længere tilbage i sætningen? Tom Kristensen digt oven for indeholder ufuldstændige sætninger i de to første vers, hvor der kun optræder substantiver. Her er det nogle særlige genstande, der bemærkes (dyr og ting relateret til dyret), og fordi de fire første ord fremstår i ufuldstændige sætninger som de eneste ord (med et undtagelse af et lille 'og') bliver ordene meget markante og iøjenfaldende. De har en stærk betydning for og indflydelse på digterjeget: De står som en mur foran digterjeget, som digterjeget skal forholde sig til.

Fandt du et fødselsdagsdigt du kunne bruge?

Fødselsdage er som regel en dag, der skal fejres. Endnu et år er gået – og et nyt skal til at begynde. Hvis ikke med mere, så skal fødselsdagen i det mindste fejres med en sjov eller kærlig fødselsdagshilsen. Et episk digt er et fortællende digt; der videregives altså en sammenhængende fortælling i enten kort eller lang form. Ordet ‘epik’ betyder ‘fortællende’ eller ‘det fortalte’ og bruges oftest i sammenhæng med længere fortællinger som eventyr, noveller eller romaner, men oprindeligt har epikken været i digtform. De gamle græske heltelegender om Odysseus eller Achilleus er episke digte, der rækker over flere hundrede strofer - disse kaldes også eposser eller heltedigte. Digte behøver dog ikke være lange for at være episke; se f.eks. Lille Peter Edderkop eller Snemand Frost og Frøken Tø. Mange folkeviser er også overvejende episke. a b c Andersen, Carsten (14. april 2014). "Lyrikken har fået hul igennem til bogkøberne". Politiken . Hentet 6. august 2019. Kassebeer, Søren (29. september 2007). "Digte sælger ikke". Berlingske. Berlingske Media. Arkiveret fra originalen 6. august 2019 . Hentet 6. august 2019. Læs også: Sådan laver du den perfekte kærlighederklæring E. E. Cummings: I carry your heart with me

Knækprosaer en særlig kategori for digte, som er kendetegnet ved, at være et stykke prosa, som så rent grafisk er stillet op som et digt med linjebrud, der sjældent følger punktummer i teksten. Her er sætningerne fuldstændige, og ofte er sproget hverdagssprog med få eller intet billedsprog. Derfor er sproget nærmere en kort novelle, men den grafiske opstilling er tættere knyttet til et digt. Knækprosa kan derfor betegnes som en genrehybrid. a b Hybel, Kjeld (31. oktober 2013). "Yahya Hassans digte sælger som død og djævel i butikkerne". Politiken . Hentet 6. august 2019.

Et digt (eller lyrik, som genren også kaldes) kan have mange forskellige former og er ikke altid lige let at greje. Det poetiske sprog er oftest fyldt med metaforer og symboler, og det tilbyder sjældent afsluttede sætninger eller en åbenlys betydning.

Som vi kan læse i første strofe, foregår digtet om aftenen. Man får indtrykket af, at jeget er ude efter sengetid, og at mørket skræmmer ham. Derfor søger han mod lygtens skær. Digtets fjerde strofe viser jeget som ung og mørkeræd. Lygtens skær skaber et afgrænset rum, men uden for skæret er mørket bundløst. Men jeget kan ikke forblive i skæret; det er for uroligt, og han tvinges til at forholde sig til det uendelige rum.er en forening af to personer, hvoraf den ene aldrig husker fødselsdage og den anden aldrig glemmer dem Ogden Nash John Keats' ode fra 1820 til efterårssæsonen er en af ​​de store klassikere i romantikkens poetiske bevægelse. Digtet er en rig beskrivelse af efterårets skønhed , der både fokuserer på dets frodige og sanselige frugtbarhed og den melankolske antydning af kortere dage. Keats slutter sit digt med at fremmane sæsonens afslutning og finde en parallel i skønheden ved en tidlig aftensolnedgang. Hans ord skildrer den spøgende skønhed i det stille, der snor sig ned i vinter.

Semantiske felterEt andet værktøj til analyse af ordvalget er en undersøgelse af semantiske felter. Ord er ofte knyttet til hinanden i semantiske felter. Hesteklapren, hestesko og hestehove er alle knyttet til det semantiske felt 'heste'. Havde digtet blot nævnt 'klapren', 'sko', og 'hove', kunne vi måske stadig have luret, at de dannede et semantisk felt omkring heste. En analyse af, om verber, substantiver, adjektiver eller adverbier indgår i et semantisk felt, giver en god forståelse af, hvad teksten grundlæggende handler om. Så tag mit hjerte i dine hænder, men tag det varsomt og tag det blidt, det røde hjerte – nu er det dit. Det slår så roligt, det slår så dæmpet, for det har elsket, og det har lidt, nu er det stille – nu er det dit. Og det kan såres, og det kan segne, og det kan glemme og glemme tit, men glemmer aldrig, at det er dit. Det var så stærkt og så stolt, mit hjerte, det sov og drømte i lyst og leg, nu kan det knuses – men kun af dig. Poesien er for de mange, ikke for de få. I anledningen af World Poetry Day har redaktionen samlet en perlerække danske digtere, som du kan fortabe dig i – hvad end du er typen, der hyppigt hiver en digtsamling ned fra bogreolen, eller du endnu ikke har fået øjnene op for digtekunsten. Af Rasmus Meldgaard Harboe Det økonomiske succeskriterium for digtsamlinger, der udkommer i Danmark, hvad enten de er danske eller oversatte, er salget af små oplag på få hundrede trykte eksemplarer - om end det af og til lykkes en digter at få et større publikum i tale. [1] [2] [3] [4] [5] Uforventet salg [ redigér | rediger kildetekst ]I dette afsnit giver jeg en guide til, hvordan du kan lave og opbygge en digtanalyse. Det er ikke en færdig analyse. Jeg tager udgangspunkt i Tom Kristensens digt "Den sidste lygte" fra 1954. Du kan finde digtet på dit skolebibliotek eller dit lokale bibliotek. Ord indeholder en grundbetydning, som er et ords denotation. Men nogle ord har ud over en grundbetydning også konnotationer knyttet til sig. Konnotationer er medbetydninger, som enten er negative eller positive medbetydninger. Ordet 'hval' har grundbetydning af et pattedyr i havet. Bruger man ordet 'hval' som metafor for en kvinde, vil denotationen være kvinde, men konnotationen er negativ; stor og fedladen. Før 1900-tallet bestod digte typisk af et antal strofer med lige mange verslinjer i hver strofe. På den måde er digtningen før 1900-tallet ofte skrevet efter en særlig struktur, som er gennemgående for teksten. Med modernismen bryder en ny form frem, som er karakteriseret ved en rodet form: Digtene får en uensartet venstremargin, fordi de enkelte verslinjer er af forskellig længde, og der er ingen fast strofestruktur. Et digt kan bestå af en enkelte strofe, og er der flere strofer, indeholder de forskellig antal verslinjer. I den klassiske før-modernistiske struktur med et antal faste verslinjer i hver strofe har selve det grafiske udtryk sjældent en indholdsmæssig pointe knyttet til sig. Anderledes bliver det med tekster, der har en uensartet struktur. Her kan der være en indholdsmæssig pointe knyttet til linjebrud eller steder i digtet, hvor ordene rent grafisk er placeret, eksempelvis ved indryk på en linje. Her skal man være opmærksom på særlige linjebrud og steder i teksten, som grafisk stikker ud. Lad os aldrig vide, hvad det vil sige at blive gammel. Lad os i stedet føle glæden tiden bringer og ikke tælle årene Ausonius